Dr. Davanloo og metapsykologien
Davanloo's systematiske arbejde med den terapeutiske proces har resulteret i en uddybende metapsykologi for det ubevidste. Ved terapeutisk dræning af skyld kan selvdestruktive symptomer og forsvar opgives og klienten kan hengive sig til behovet for nærhed, tilknytning og kærlighed.

Systematisk analyse af den terapeutiske proces
Habib Davanloo er iransk født psykiater, uddannet i klassisk psykoanalyse på Harvard universitet. Davanloo's forskning og undervisningskarriere begyndte i 1960'erne fra McGill universitet i Montreal i Canada.
Davanloo var en af de første, der videofilmede den terapeutiske proces og systematisk analyserede videobåndene.

Angstens kanalisering
Baseret på den systematiske analyse af den terapeutiske proces, beskrev Davanloo en ny og uddybende metapsykologi for det ubevidste.
Davanloo iagttog, at ubevidste, fortrængte følelser ledsages af ubevidst angst. Han fandt tre forskellige kanaliseringer af ubevidst angst: enten i den tværstribede muskulatur, i den glatte muskulatur eller som kognitive/perceptuelle forstyrrelser.
Angstens kanalisering indgår som redskab til diagnosticering, og bruges aktivt under hele behandlingsprocessen.

Følelsernes neurobiologiske baner
Davanloo iagttog endvidere, at følelserne i kroppen følger bestemte neurobiologiske baner. For eksempel starter oplevelsen af vrede fysiologisk set i bunden af bækkenet, breder sig op i brystet og ud i armene og dernæst benene. Det forklarer, hvorfor raseri også er forbundet med impulser til f.eks. at slå eller sparke. Davanloo har beskrevet, hvorledes alle følelser har tre komponenter:

  • Et kognitivt element: jeg er vred.
  • Et fysiologisk element: jeg mærker en strømmende styrke i mine arme.
  • Et motorisk element/impuls: jeg har lyst til at slå dig.

En bølge af skyld efter oplevet raseri
Som det centrale i Davanloo's metapsykologi af det ubevidste beskriver han, hvordan klienten oplever en bølge af skyld efter oplevet raseri. Denne skyld er et produkt af den omstændighed, at raseri var rettet mod en person, der er elsket, og som klienten har været dybt afhængig af (forældre, vigtige omsorgsgivere).

Oplevelsen af skyld er en smertefuld oplevelse, og ifølge Davanloo er det den vigtigste ingrediens i symptomdannelse og karaktervanskeligheder. Ved en terapeutisk dræning af skylden opgives selvdestruktive symptomer og forsvar, og klienten kan derefter hengive sig til behovet for nærhed, tilknytning og kærlighed.
Disse nøjagtige og registrerbare parametre giver terapeuten mulighed for at arbejde meget præcist med klienten.

Davanloo forfiner, udvider og udvikler til stadighed sin forskning, og arbejdet forsætter i de grupper, han har etableret i Canada, Italien, Tyskland og Danmark.